Herlig SUS-weekend i Vojens
38 børnespillere og 6 trænere havde en uforglemmelig weekend i Vojens. Allerede fredag den 6. april kl. 20.00 kørte Bergholt-bussen fra Ullerslev, og efter nogle timers søvn i en lille formningslokale på en skole i Vojens var alle klar lørdag morgen 06.30 til morgenmad og derefter fire håndboldkampe.
Lørdagen bød også på et forfriskende mad i Vojens Svømmehal, inden der om aftenen var stort diskotek i Vojens Hallerne for de næsten 1000 deltagere ved det store stævne for lilleputter og puslinge fra hele landet.
Medens SUS-puslingene holdt ud til det sidste (kl. 23.00) valgte alle lilleputter (undtagen ukuelige Lasse Frandsen) at tage med deres trænere hjem på skolen for at råhygge sig i formningslokalet.
Anderledes ro blev der hurtigt lørdag midnat, og alle 44 fik skulder ved skulder en god nats søvn (Helgi var kun lige oppe to gange (tre gange nat forinden) - og Anders fik fortalt lidt i søvne om sin morfar).
Søndag morgen var der atter vækning kl. 06.30 - og på ny ventede morgenmad og håndbold.
Igen måtte puslinge pigerne af sted i bus til Hammelev, medens de tre øvrige hold spillede i Vojens Hallerne.
Da finalerne skulle afvikles kom der samling på SUS-truppen, og alle hyggede sig ved de spændende kampe med slik og is. Endog var der en hilsen hjemme fra Ullerslev, hvor formanden gav en is til alle SUS'erne i det jyske!
Stemningen var naturligvis helt i top, da puslinge drenge løb på banen i den mørke hal til lysshow og diskotektoner, og da alle spillerne før finalen blev præsteret i højtaler og med spotlight!
Og stemningen blev ikke mindre, da holdet efterfølgende fik pokalen og præmierne overrakt efter den knusende finalesejr over Haderslev KFUM.
Erik, holdets træner, måtte efter sejren en tur under bruseren med alt tøjet på, og langt om længe vendte bussen hjemad mod Ullerslev.
Det blev dog til lidt mere eller mindre useriøst sang, inden forældrene ved Ullerslevhallerne kl. 20.00 søndag aften kunne modtage en flok meget trætte men glade børn efter en stor oplevelse i Vojens.
Hos lilleputterne
blev der råhygget trods de trange forhold.
|
|
|
Alle kvadratcentimeter var udnyttet for at få plads til de 44 SUS'ere i formningslokalet på skolen i Vojens.
|
SUS-deltagerne ved finalestævnet. Isen var en hilsen fra formanden Torben Nielsen hjemmefra Ullerslev for de flotte resultater.
|
|
|
Både lørdag og søndag var der gratis adgang i svømmehallen ved Vojens Hallerne. Og det benyttede SUS-spillerne sig naturligvis af.
|
Efter masser af oplevelser i det jyske er SUS-spillerne her på vej hjem. Dog blev det til lidt sang i bussen, inden alle vendte trætte hjem søndag aften kl. 20.00.
|
|
Tilbage
til forsiden
|