Samarbejde mellem SUS og Langtved
For få spillere i drenge- og junioralderen fører nu til samarbejde med Langtved SG&I for at skulle mønstre fuldtallige hold.
De mindre ungdomsårgange og de mange forskellige fritidstilbud giver i disse år problemer på mange fronter, blandt andet i idrætslivet.
Samtidig vælger flere og flere unge i 15-16 års alderen nu om dage at tage 9. klasse - og nogle også 10. klasse - på efterskole. Det bevirker, at fritidsaktiviteter som håndbold med klubtræning midt i ugen er vanskelig at forene og dermed gennemføre.
Det har for SUS Håndbolds vedkommende i år betydet, at det er vanskeligt at stille det herre juniorhold, som endog var kvalificeret til deltagelse i eliterækken.
Også Langtved SG&I har problem med at stille hold, og derfor indleder de to klubber, som begge hører til i Ullerslevhallerne, nu et samarbejde for at kunne stille et fuldtalligt hold i indeværende vintersæson.
I praksis bliver alle spillere tilknyttet SUS Håndbold, og holdet er tilmeldt i A-rækken, hvilket er et godt kompromis mellem Eliterækken, som SUS oprindelig var tilmeldt til og B-rækken, som Langtved nu er trukket fra.
Træningen starter tirsdag den 3. oktober kl. 17.00, og spillerne trænes af de to hidtidige trænerer for SUS Håndbold's herre juniorer, Theis Poulsen (tlf. 26 23 35 17) og Bo Pedersen (tlf. 65 35 18 48), som begge sidste sæson spillede på SUS' Østdivisionshold, og som nu spiller på danmarksserieholdet i klubben.
Træningstiderne bliver et mix af SUS- og Langtveds træningstider, hvilket betyder, at fredagstræningen bliver flyttet til torsdag.
Træningstiderne bliver fremover:
Tirsdag kl. 17.00-18.15 og torsdag 16.45-18.00.
Modsat på drengeholdet
Et lignende samarbejde - med modsat "fortegn" er lavet omkring drengene (13-14 år). Her har SUS måtte trække sit hold på grund af manglende spillere, medens Langtved har et hold med i B-rækken.
Derfor tilbydes de tilbageblevne SUS-spillere i årgangene 1986 og 1987 at spille som medlem i Langtved i den netop startede vintersæson.
Træningstiderne er her hver mandag kl. 15.30-17.00 og torsdag kl. 17.00-18.00 i Ullerslevhallerne.
Træner for drengeholdet vil være Michael og Søren Lærkedal, Langtved (tlf. 65 39 15 79).
Ordningen mellem SUS og Langtved for drengenes vedkommende vil træde i kraft fra mandag den 9 oktober. Her vil blive en nærmere orientering i forbindelse med træningen, hvor SUS Håndbolds børneansvarlige sportschef, Sonja Hedager og Kim Nielsen, formand for Langtved SGI, vil være tilstede.
Tilbage til
forsiden
|