SUS på stranden 

På årets indtil nu flotteste solskinsdag - Lørdag den 31/5 var der strandhåndbold på Fyns Badestrand i Nyborg og her var SUS repræsenteret med et Dame Ynglinge hold, samt et Dame- og et Herre-hold i hver deres DM-række for Liga-hold til og med Danmarksserien. 

Dame Ynglinge tabte først til Stjernen IF og derefter imod HF Svendborg, hvor man desværre tabte i den specielle straffekastkonkurrence, der skal afgøre en strandhåndboldkamp hvis holdene har vundet hver sin halvleg. Nederlagene kan der dog ikke siges så meget til da de to modstandere begge i den forgangne sæson havde spillet ungdomsdivisionerne. 

SUS Damerne startede med at tabe til de to Odense hold TPI (DS) og DHG (Ynglinge Liga), men kom i den sidste kamp flot igen og slog Gislev Kværndrup, der ligesom TPI ligger i same Danmarksseriekreds som SUS. 

Herre-holdet spillede først imod Faaborg HK (DS) og vandt på straffekast, hvorefter det blev til en lektion imod Team Midsjælland nyoprykkede Liga-hold, der knuste SUS-herrerne i første halvleg imens det blev en mere jævnbyrdig affære i anden. Holdet sidste kamp stod imod Fredericia HK 1990, endnu et TDC-Ligahold. Efter at have tabt en tæt første halvleg vandt SUS herrerne overraskende anden halvleg og endte med sensationelt at vinde på straffekast efter en flot redning af Keeper Troels Fløe. 

En hyggelig dag på stranden sluttede med grillfest til langt ud på natten.


Tilbage til forsiden