Skudstyrke: 105 km i timen

I forbindelse med den traditionelle forårsopvisning i Ullerslevhallerne i weekenden havde SUS Håndbold i samarbejde med SuperBrugsen, Ullerslev, opstillet en hastighedsmåler i hallen. I løbet af søndagen afprøvede mange, især børn, hvor hårdt de kunne skyde med en håndbold.

Dagens hårdeste skud blev målt til 105 km/t, sendt af sted af 18-årige Michael Markvardsen, som til daglig spiller på SUS Håndbolds øst-divisionshold. Dagens øvrige vindere var Joachim Rydal (6-8 år), Mads Rydal (8-10 år), Thor Hansen (10-12 år) og Simon Søgaard (12-14 år).

Også kommunalpolitikere og chefer på rådhuset dystede om at skyde hårdest. Her blev det politikerne fra Tværpolitisk Lokalliste, som sejrede foran Socialdemokratiet.


Nogle af deltagere og vinderne ved konkurrencen om at skyde hårdest med en håndbold. Michael Markvardsen (tv) sejrede med en hastighed på 105 km i timen.

Simon Søgaard fra puslinge drenge blev vinder i gruppen 10-12 år med et skud på 78 km/t. Til stor ærgrelse for holdkammeraterne Anders, Kitti og Frank.

Ved konkurrencen mellem politikerne og rådhuscheferne gik sejren til Tværpolitisk Lokalliste. De tre vindere får her overrakt præmien - fribilletter til næste sæsons SUS-kampe - af formanden Torben Nielsen.

Tilbage til forsiden