SUS-juniorer vandt sølv ved skole-DM!

Efter at have vundet alle de indledende kampe og kvartfinalen spillede Ullerslev-drengene torsdag morgen (den 22. april) semifinale mod Tvis Skole fra Holstebro. Her blev det til en sejr på 11-7.

I finalen mødte holdet Brårup Skole fra Skive. Netop Skive's store styrke kender SUS Håndbold fra de seneste to års deltagelse ved det internationale påskestævne i den håndboldglade by, og de velvoksne jyske spillere var da også fynboer overlegne i den afgørende kamp. Skiveholdet førte 11-7 ved pausen og vandt 17-13.

Finalekampen blev overværet af alle klassekammeraterne, der i hast tog en bus fra Ullerslev til Farum, da det stod klart, at holdet skulle spille finale torsdag over middag.

Tillykke til Ullerslev Centralskole, til spillerne og træner Jens D. Voetmann for et fornemt resultat. 

Ullerslev-holdets resultater kan ses på denne adresse: www.skoleidraet.dk/mcms/Default.asp?Page=43

Tilbage til forsiden