SUS - GV Ejby
David mod Goliat
Var det held eller dygtighed, da Goliat blev besejret. Ingen ved det, men hvis vi skal drage en parallel til Torsdagens pokalopgør i Ullerslevhallen, må vi blot konstatere at SUS hverken havde heldet eller dygtigheden til at presse de formstærke Håndboldliga-aspiranter fra GV Ejby.
Med cifrene 19-29 blev det til et 10-målsnederlag for det ellers så sejrsvante Herre Danmarksseriehold, hvilket må siges at være i orden set over hele kampen. Hjemmeholdet fulgte godt med GV Ejby i starten af kampen, men kendte ikke deres besøgelsestid mod slutningen af 1. halvleg hvor en overtalsperiode blev tabt 2-0 og herefter løb udeholdet fra SUS frem til pausestillingen 9-15.
Vi spiller en udmærket kamp imod et meget stærkt forsvars og kontrahold og vi kan helt sikkert bruge denne kamp - både til at se hvad der kræves i 1.division, men også med henblik på vores nært forestående kvalifikationskampe om oprykning til 2. division - udtaler træner Ole Andersen
Den helt store forskel på de to hold var GV Ejby's tidligere landsholdsspiller Flemming Bager Pedersen der lavede 12 mål i kampen, men også Martin Pedersen (fortællingens "Judas" hvis vi skal blive i det bibelske) blev desværre for SUS-holdet spillet varm og stod en god kamp på sin gamle hjemmebane.
For SUS spillede anfører Chris Sawaguschi en god kamp både i forsvaret og i angrebet, hvor han blev holdets topscorer med 7 mål.
Tilbage til
forsiden |