Tre sejre ud af fire mulige til lilleput piger

Lilleput piger sluttede 1. halvsæson med en flot 3. plads til A-holdet og en ligeså flot 6. plads til B-holdet. B-holdet spiller i 2. halvsæson i samme række, mens A-holdet nu er rykket op i Elite-rækken. Tillykke med det.

Ved julestævnet SNE CUP i Tommerup stillede vi op med et godt blandet hold. Vi havde en rigtig god dag i Aarup Fritidscenter, og spillede nogle tætte og intense kampe. Og med en utrolig kampgejst og vilje til sejr fra alle pigerne, endte vi på en flot delt 2. plads i puljen. Kampene kunne være falde ud til begge sider, men vi havde bare ikke lige heldet med os i de afgørende situationer, - ellers var det os der var gået videre som 1er i puljen. Ærgerligt. Vi fik også tid til at heppe på Lilleput Drenge. Tillykke med jeres 2. plads.

I går lørdag d. 20.01.07 var vi så til årets 1. stævnerunde. B-holdet var i Sanderum og spillede mod Sanderum, hvor vi vandt 4-2 og Stjernen, hvor vi vandt 4-0. Pigerne spillede utrolig godt sammen og så fik vi virkelig gang i vores bagspillere, som scorede flere flotte mål. Derudover stod vores forsvar som det skulle og de bolde de ikke fik fat i i paraderne, tog vores målmand i sikker stil. Flot piger. Og tak for opbakningen til de trofaste forældre, bedsteforældre og søskende.

Vores Elite-hold var i Tommerup, hvor vi mødte Stjernen og Tommerup og fik én sejr og et knebent nederlag. Holdet mødte op med kæmpe kamp-gejst og selvsikkerhed, så vi kunne slå Stjernen sikkert. Specielt holdets forsvar var imponerende og hele hallen var meget duperet over SUS´s Lilleput Piger. I kampen mod Tommerup startede vi med samme gejst og sikkerhed, men desværre var vi ikke klar mentalt til at komme bagud i kampen, hvilket betød, at vi mistede styringen i kampen og tabte dermed med et par mål.

Der er ikke nogen tvivl om, at Eliteholdet kan nå langt, såfremt vi holder sammen og bevarer roen i pressede situationer. Vores Elitehold har flotte og mange ressourcer på håndboldbanen, hvor de arbejder meget med at støtte hinanden mentalt. I forsvaret er de fantastiske til at hjælpe hinanden og mangler blot lidt mere held i afslutningerne. Meget stor ros til pigerne og som én af spillerne sagde ”Hvad skal vi med Landsholdet når vi har SUS´s Lilleput Piger”!

Hvis der er nogle af jer forældre eller bedsteforældre der har lyst og tid til at skrive lidt om vores kampe, så skal I endelig bare kontakte os trænere. Det er altid sjovt for pigerne at læse lidt her på hjemmesiden om dem de kender - men ekstra sjovt at læse om dem selv og deres hold!!!

SUS-hilsen,
Christina og Anette


Tilbage til forsiden