Herrerne sejrede sikkert i lokalopgør

Begge hold kunne hverken nå op- eller nedrykning, og derfor var lokalopgøret søndag i fynsserien mellem herrerne fra SUS Håndbold og Kerteminde/Munkebo usædvanligt stilfærdigt.

Da samtidig gæsterne ikke stillede i stærkeste opstilling, da faren for nedrykning i ugen forinden var opstået, blev der ingen spænding i kampen.

Til gengæld kunne publikum i stedet glæde sig over den gode SUS-mål, hvor især to fra den lynhurtige Jesper Bæk må kandidere til "Årets Mål" i Ullerslev Kultur- og Idrætscenter.

Efter en pausestilling på 20-13 vandt SUS sikkert kampen med 39-27.

Alle SUS-spillere kom på scoringslisten. Jesper Bæk var i målhumør med ikke mindre end 10 scoringer, Lasse Kok Hansen og Heine Christiansen scorede hver 6, Palle Sørensen og Morten Wind hver 5, Michael Markvardsen 4, Kim Rasmussen, Christian Rosengaard og Kenneth Rasmussen hver 1 mål.

Tirsdag holder holdet spillermøde, hvor der kigges frem på næste sæson, som også kommer til at foregå i Fynsserien.



Tilbage til forsiden