SUS Håndbolds bronzevindere ved Danmarksmesterskabet for drenge 2005/06.
SUS-drenge fik bronze
ved danmarksmesterskabet Og medaljerne kunne SUS-holdet modtage med oprejst pande. I den sidste kamp mod Strandby/Elling, der blev danske mestre, sluttede med et nederlag med kun et mål. Og med få sekunder tilbage havde SUS-holdet chancen for at fravriste det nordjyske topmandskab et point. Derfor var der efter et par minutters ærgelse over det knebne nederlag til danmarksmesterne stor jubel både ved medaljeoverrækkelsen, i bussen hjemad og ved modtagelsen hjemme i Ullerslevhallen søndag aften. Mads Rydal blev topscorer i kampen mod Strandby/Elling med ti mål. Lasse Folkmann, der blev mandsopdækket i størstedelen af kampen, nettede otte gange, Anders Bebe Hansen scorede seks, Rasmus Pedersen og Niels Hansen hver to, samt Sebastian Ring og Matthias Pedersen hver et mål. SUS-drengene lagde flot ud ved DM-slutspillet i Klaruphallen ved Aalborg lørdag eftermiddag. Det blev til en sikker sejr på 33-28 over HVI Himmelev fra Roskilde - holdet, som ved stævnet endte på fjerdepladsen uden point. SUS bragte sig foran med 6-0, inden de sjællandske modstandere vågnede op til dåd. Men fra stillingen 9-2 kom der gang i modstandernes scoringer, og pausestillingen var 16-12 til SUS. En fortsat koncentreret indsats af alle SUS-spillerne i de sidste 25 minutter afgjorde kampen. Føringen blev øget til 20-13, og siden var det slut med spændingen. SUS førte hele 32-22, inden der blev slappet lidt unødigt af i slutfasen. Jeppe Kok Hansen blev topscorer med ni træffere fra venstre fløj. Mads Rydal scorede otte mål, Lasse Folkmann syv, Anders Bebe og Niels Hansen hver fire, medens Lasse Schæfer kom ind og satte det sidste SUS-mål ind i den meget vigtige sejr. Til gengæld blev det til et nederlag SUS-drengene lørdag aften, hvor det gjaldt VRI Risskov, der tabte med tre mål i deres første kamp i en velspillet kamp mod stærke Strandby-Elling - kampen som siden skulle vise sig at blive afgørende for fordelingen af guld og sølv ved DM-stævnet. Det blev en meget vekslende kamp, hvor VRI lagde stærkt ud og bragte sig foran 5-2 og 8-4. Men derefter havde SUS en god periode, og fik sig bragt foran 9-8 med fem mål i træk, og senere i 1. halvleg førte SUS med hele 17-13, inden VRI fik halet ind til 17-16 ved pausen. I anden halvleg satte det stærke Aarhus-hold sig på opgøret, hvor holdet fra 18-18 gik til en føring på 25-20. Desværre kneb det med heldet og fighten på SUS-holdet i den periode, og VRI kunne afgøre kampen til deres fordel. I kampen, der sluttede 29-35 blev Mads Rydal topscorer med ni mål, Lasse Folkmann scorede seks, Jeppe Kok Hansen fem, Niels Hansen fire, Anders Bebe Hansen tre samt Rasmus Pedersen to mål. Så ialt i alt var der tale om en stor sportslig præstation af SUS-drengene, som dermed har bevis på, at de er det tredie bedste hold i hele Danmark i sæsonen 2005/06. Turen til den hidtil største begivenhed i SUS Håndbolds historie på ungdomssiden startede ellers noget dramatisk. Midt på den fynske motorvej satte den lejede bus ud, og en ny måtte rekvireres, inden holdet og de 30 medrejsende tilskuere og Jens Ring som chauffør kunne fortsætte turen videre mod Aalborg.
Klaus Rydal takker hans drenge for en stor og spændende sæson - og for den varme modtagelse efter hjemkomsten søndag aften i det nye kulturhus i Ullerslev.
Mange SUS'ere var mødt frem ved Ullerslevhallerne for at hylde bronzevinderne - der sammen med forældrene og de øvrige medrejsende tiskuere havde en herlig tur hjem fra Aalborg.
Tak for kampen og tillykke med danmarksmesterskabet siger SUS-spillerne til Strandby/Elling. Det store publikum fik en flot og spændende kamp, hvor SUS-holdet pressede guldfavoritterne til det yderste. Kampen sluttede 31-30 til nordjyderne.
Efter en især flot start af kampen blev Lasse Folkmann mandsopdækket i det meste af kampen mod Strandby/Elling. Til højre får han gode råd af træner Klaus Rydal for at løse den situation.
Blandt tilskuerne i Klaruphallen var håndboldlegenden Erik Veje Rasmussen, som havde en søn med på sølvvinderholdet fra VRI Risskov. Til højre evalueres dagens kampe lørdag aften.
Alle SUS-spillerne kæmpede flot i alle kampene ved DM-slutspillet. Det er Rasmus Petersen, som her bryder igennem i kampen mod VRI Risskov, og til højre behandles han for krampe af assistenttræner Christian Rahn.
Der var stor opbakning til SUS-holdet ved DM-slutspillet ved Aalborg. Her gælder den første kamp lørdag eftermiddag mod sjællandske HVI Himmelev. Efter busskiftet ved Aarup gik det strygende mod Aalborg i den "tyske" skolebus fra Bergholdt Bus.. Holdet og træner Klaus Rydal måtte sammen med de mange medrejsende tilskuere vente ved Aarup på en ny bus i halvanden time, inden turen til Aalborg kunne fortsætte. Bussen med SUS-skiltet fik begrænset reklameeffekt! Klar til afgang til det første officielle DM-finalestævne i klubbens historie i den behørigt skiltede bus. Klokken er kl. 08.15 lørdag den 29. april - og humøret og optimismen er i top hos drengespillerne og deres trænere. |