SUS-drenge vandt stort stævne
Resultatsmæssigt gik det bedst for drenge elite holdet, der i TPI-stævnet, som havde deltagelse af 800 spillere fra hele landet, vandt A-finalen over Kolding IF og dermed sikrede sig førstepræmien - træningsdragter til alle holdets spillere.
Sejren blev på 30-24 efter en flot indsats mod det stærke hold fra danmarksmesterklubben.
Ialt fire SUS-hold deltog i det store odenseanske stævne. De øvrige tre hold, henholdsvis pigeholdet, drenge A og dame junior sluttede alle i B-slutspillet.
Ved stævnet i Tommerup deltog alle SUS Håndbolds puslinge- og lilleputhold. Her gik det bedst for lilleput drengene, som også nåede finalen efter blandt uafgjort 5-5 mod GOG.
I finalen tabte lilleputterne til Korsør/Tårnborg, som fører den sjællandske række.
Tilbage til
forsiden |