Den nye SUS-formand Den nyvalgte bestyrelse for SUS Håndbold, der ved generalforsamlingen den 23. maj fik fire nye medlemmer, konstituerede sig ved det første bestyrelsesmøde onsdag aften. I stedet for Torben Nielsen, der udtrådte af bestyrelsen efter ialt 14 år som formand, valgtes Marina Hansen, Ullerslev, som ny formand. Hun har i et år siddet i bestyrelsen, og er forældre til to drenge, som begge er ungdomsspillere i klubben. Rene Dyrehauge fortsætter som næstformand, og det er aftalt, at de to dannet makkerpar omkring ledelsesopgaverne i klubben. Nyvalgte Tina Jespersen, der til daglig er målmand for klubbens bedste damehold og har været træner for dame ynglingene, får ansvaret for kontakten til klubbens seniorafdeling. Ligeledes nyvalgte Christian Rahn bliver kontaktperson og medlem af ungdomsudvalget. Han er samtidig træner i klubbens stærke herre juniorafdeling. Annemette Juncher, der også blev nyvalgt til bestyrelsen, bliver medlem af børneudvalget, medens de fjerde nyvalgte, Lene Henriksen, bliver sekretær i bestyrelsen. Endelig fortsætter Heine Christiansen i bestyrelsen med blandt andet kontakten til klubbens støtteorganer som arbejdsområde. Marina Hansen og Rene Dyrehauge danner nu som henholdsvis formand og næstformand formandskabet i SUS Håndbold. Tilbage til forsiden |