Lilleput drenge sluttede
på 13. pladsen ved DM
Deltagelsen ved det uofficielle danske mesterskab i weekenden i Greve
kunne resultatmæssigt godt have været bedre for SUS Håndbolds fynske
mestre for lilleput drenge (spillere fra årgangene 1995 og 1996). For
havde holdet spillet op til deres bedste ved lørdagens kamp i den stærke
indledende pulje kunne det meget vel have endt med en højere placering
end den 13. plads, som deltagelsen resulterede i.
Første kamp sluttede 12-12 mod Korsholm, som efterfølgende slog FIF. Det
gjorde SUS desværre ikke, men tabte i stedet med et nederlag på 15-20,
hvor SUS-holdet slet ikke fik spillet til at fungere.
I lørdagens sidste kamp mod de jyske mestre fra Kvik Esbjerg blev det
også til et fem måls nederlag på 10-15.
Derfor sluttede SUS-lilleputterne på fjerdepladsen i den indledende
pulje, og søndagen kom derfor til at gælde placeringerne fra nummer 13
til 16.
Her blev der til gengæld disket om med noget af det spil, som holdet
præsterede i løbet af sæsonen, der endte med det fynske mesterskab. I
den første kamp vandt SUS over Helsingør med hele 21-7 og mod Nyborg
blev det til en sejr på 16-9.
Omkring 20 forældre og tilskuere fulgte SUS-lilleputterne ved
DM-stævnet, og alle glædede sig over den store oplevelse, det er at
deltage blandt landets allerbedste hold. Og naturligvis lærte spillerne
en hel masse, som kan komme dem til gavn i deres videre
håndboldkarriere.
Tilbage til
forsiden |