SUS-ynglinge spiller om
divisionspladser I weekenden den 24. og 25. april kæmper dame og herre ynglingene om kvalifikation til øst-divisionen i Gudmehallerne Både dame og herre ynglingene fra SUS Håndbold håber på at kunne spille i divisionen i næste sæson. Hvis det lykkes for begge eller et af holdene, bliver det dermed de første ungdomshold i klubben, som rangerer så højt. På lørdag den 24. og søndag den 25. april er holdene med ved den første fynske kvalifikationsturnering, som foregår i Gudmehallerne. Her skal der skilles et ud af de fem tilmeldte hold i hver kategori bort, inden de så gælder den endelige kvalifikation den 8. og 9 maj, hvor der også deltager sjællandske hold. Ud over at undgå sidstepladsen er placeringen i kvali-turneringen i weekenden også vigtig, idet man herefter seedes inden de afgørende kampe. Nedenfor kan man se hele programmet for weekendens kampe, som starter kl. 11.30 på lørdag. Samme dame ynglinge Dame ynglingene er til den kommende sæson med en enkelt undtagelse de samme spillere, som hentede den fornemme andenplads i elite A-rækken. Foruden disse syv nu anden-års spillere er der rykket fem spillere op fra dame juniorholdet, der vandt deres A-række i den forgangne sæson. Desværre er holdet ramt af et par afbud til søndagens kampe mod DHG og Otterup på grund af deltagelse i søskenes konfirmation. Om lørdagen spiller dame ynglingene mod stærke GOG og HF Svendborg. Mange nye udefra Herre ynglingene forventer nogle tætte kampe i weekenden i Gudme. Om lørdagen gælder det GOG og Otterup, og om søndagen DHG og Gelsted/Vestfyn. Begge SUS-hold håber, at mange tilskuere tager turen til Gudmehallerne for at støtte dem i bestræbelserne på at komme i øst-divisionen. Program for kvalifikationskampene til øst-divisionen: Lørdag den 24. april i Gudmehallerne: |