Kvalifikation til divisionen Såvel dame- som herre ynglingene har SUS Håndbold til den
kommende sæson tilmeldt øst-divisionen. Forud ligger en række kvalifikationskampe inden
det forhåbentlig bliver en realitet, at klubben for første gang får et eller to
ungdomsdivisionshold. Sidste år var herre ynglingene meget tæt på, men tabte blot med
et mål til Søndersø, der i sæsonen har ført sig frem midt i øst-divisionen.
I begge kategorier er man spillermæssigt stærkt
besat, ligesom der allerede er kommet flere nye spillere udefra.
Også trænermæssigt er alt på plads, idet såvel
dametræner Bo Pedersen samt Lasse Jensen og Halldor Karlsson hos herrerne fortsætter.
For eventuelt interesserede nye spillere kan man
kontakte de nævnte trænere eller klubben for yderligere oplysninger.
Dame ynglinge født 1981-82.
Træner Bo Pedersen, tlf. 65 35 35 32.
Træningstider: Tirsdag kl. 17.30-19.00, evt. onsdag. Torsdag kl. 17.30-19.00.
Herre ynglinge født 1981-82.
Træner Halldor Karlsson, tlf. 65 92 06 97 og Lasse Jensen, tlf. 20 28 87 41.
Træningstider: Tirsdag kl. 20.00-21.30. Onsdag kl. 19.30-21.00. Torsdag kl. 20.00-21.30.
Kvalifikationskampene på Fyn spilles i weekenden 24.-25. april, medens kampene mod
sjællandske og københavnske hold om den endelige kvalifikation afvikles i weekenden 8.
og 9. maj.
De indledende fynske kampe om kvalifikation
til øst-divisionen (fem hold spiller om fire pladser) spilles således:
Lørdag den 24. april i Gudmehallerne:
Kl. 13.00 Herre ynglinge SUS-GOG/Gudme
Kl. 14.15 Dame ynglinge SUS-GOG/Gudme
Kl. 15.30 Herre ynglinge SUS-Otterup
Kl. 16.45 Dame ynglinge SUS-HF Svendborg
Søndag den 25. april i Gudmehallerne:
Kl. 11.15 Herre ynglinge SUS-DHG
Kl. 12.30 Dame ynglinge SUS-DHG
Kl. 13.45 Herre ynglinge SUS-Gelsted/Vestfyn
Kl. 15.00 Dame ynglinge SUS-Otterup
Kampene mod øst-holdene foregår derefter i weekenden den 8. og 9 maj og evt. den 14.-16.
maj (herom senere).
Vi håber, at rigtig mange SUS-tilskuere vil bakke ynglingeholdene op i deres
bestræbelser for at blive de første SUS-ungdomshold med divisionsstatus! |