SUS-spiller på
cricket-landsholdet Målmanden
på herre ynglinge divisionsholdet, Frederik Klokker, har mange evner. Ud
over at være en glimrende målmand, en fighter af Guds nåde, humørspreder
og en »altid glad dreng« på ynglingeholdet, så er han - trods sine kun
16 år - blandt landets allerbedste cricket-spillere. På
cricketholdet i hjembyen Kerteminde, der spiller i 1. division, er
Frederik anfører og topscorer, og han har allerede spillet på både U19-
og U21-landsholdet. På
sidstnævnte er han anfører - og igen til trods for hans unge alder. Det
»rigtige« landshold er Frederik nu også blevet udtaget til. Til april
venter der ham en debut af de helt store, idet han skal med landsholdet
til en stor turnering i Zimbabwe. Men
allerede her i februar får Frederik Klokker en Afrika-oplevelse, idet han
sammen med endnu en Kerteminde-spiller er udtaget til ungdomslandsholdets
tur til Sydafrika, hvor der i perioden den 10. til 19. februar er planlagt
6-7 kampe mod lokale hold. Evnerne
indenfor såvel cricket som håndboldmålmand har Frederik Klokker ikke
fra fremmede. Hans far, Peter Palle Klokker, spillede i mange år på
cricketlandsholdet og er i dag træner for Kertemindes 1. divisionshold og
dermed også for sønnen. Mange håndboldspillere, blandt andet ældre
SUS-spillere fra Skellerup-tiden, husker endvidere Peter Palle som en
frygtløs målmand på Kertemindes bedste hold gennem mange år. På
grund af Frederik Klokkers Afrika-eventyr i februar flyttes hjemmekampen søndag
den 13. februar mod Team Helsinge til et andet tidspunkt. Anmodningen om
flytningen indløb dog først fra gæsternes side, idet deres nyerhvervede
bagspiller fra HØJ i den pågældende weekend skal på tur med
ynglingelandsholdet - i håndbold. |