TORSDAG DEN 7. DECEMBER
Dagens låge: Jojo spiller yoyo.

        santa3.gif (11001 bytes)                       

7. december

Med lidt forsinkelse - vel egentlig ganske naturligt for den henslumrende Jullerup Soveby - starter historien om juleforberedelserne og dagens gang i stationsbyen.

Ingen af borgerne, endsige de ellers - efter eget udsagn - så aktive medlemmer af den lokale afdeling af "Julens Glæde" - har indtil denne dag gidet glæde hverandre med et dagligt eventyr fra byen. Trods det, at det gennem årene har været en af de mange faste juletraditioner i Jullerup Soveby.

For dem, som måske ikke kender formålet for netop "Julens Glæde", så var det oprindeligt - som navnet antyder - at skabe glæde i julen for ikke mindst de fattige borgere på land og i by. Folk hjalp hinanden - og først og fremmest gjaldt det om at spare op til julens glæde.

Som så meget - er verden også ændret sig på dette felt. I stedet for at glæde andre og spare op, tænker man i foreningen og i borgerskabet nu om dags mere på sig selv - og ikke mindst de verdslige glæder!

Hvor det før var et spørgsmål om at skaffe skillinger til fyldte kræmmerhuse, risengrød, mandelgave og måske en pakke under træet - hvis der overhovedet var råd til et træ! - Så er det i dag julebryg, fest og atter fest, Playstation og mikrobølgeovne under de bugnende juletræer!

Hvad kan skyldes disse forandringer i foreningen og i byen? - Læs videre i morgen!