SØNDAG DEN 10. DECEMBER
Dagens låge: Dan dækker op.

        treeani.gif (17668 bytes)                       

10. december:

Af gode grunde må eventuelle spændende hændelser fra weekendens fester vente til i morgen (hvert afsnit skal trods alt afleveres til sætternissen meget tidligt om morgen).

I stedet koncentrerer vi os om "Julens Glæde's" sammenkomst i Rigssalen i dag, hvor der for sidste gang inden jul kommer gæster både fra organisationens afdelinger i nabobyerne, fra den store købstad og sågar fra Sjælland.

Mon der overhovedet når at blive ryddet op i Rigssalen efter Kloakmesterforeningens store basar? Og hvordan mon hovederne har det i dag?

Og hvordan går det mon med de forskellige "indsamlinger" i løbet af dagen? De unge karle, der ikke har fået samlet særligt meget ind inden jul, skal forsøge sig blandt deres sjællandske gæster, medens Gårdmanden og hans bondepiger har anderledes succes i år. De der har fået samlet mest ind, - glemmer de ikke at fortælle de øvrige i "Julens Glæde". 

I hvert fald blandt kvinderne, vil de erfarne herrer, der for nylig drak hele deres overskud op, skynde sig at indskyde. De hævder nemlig, at de er de bedst blandt mændene til at samle ind.

Nå, mon ikke der alligevel i løbet af dagen også bliver lidt tid til julehygge - måske med hjælp fra det lokale bryggeri. Blandt andet har de erfarne damer, som også har samlet godt ind her op til jul, bestilt det store julebord i køkkenet.