Ynglingene tabte vigtig kamp På torsdag aften skal TMS Ringsted på hjemmebane tabe til HVI Himmelev, og på lørdag skal SUS Håndbold U18 drenge så vinde over Odense HF, som med sidstepladsen allerede er sikre på at være rykket ud af østdivisionen efter jul. Det er scenariet, hvis SUS-ynglingene skal spille i østligaen efter jul. Derfor er chancerne for ligastatus minimal, ikke mindst taget i betragtning af Ringsteds skræmmende spil i søndagens opgør i Ullerslev. Her levnede sjællænderne ikke hjemmeholdet mange chancer for at vinde den altafgørende kamp om pladsen i landets bedste række efter jul. Fra første fløjt sad fysisk stærkere Ringsted-spillere på kampen, og indenfor de første fem minutter havde de scoret fem mål mod SUS' to af slagsen. SUS-spillerne virkede nærmest opgivende og kom aldrig ind i kampen. Samtidig viste især sjællænderne bærende spillere, som i modsætning til SUS-holdet alle er 2.års spillere (årgang 1990), stor styrke og i bogstaveligste forstand større bredde i spillet. Således scorede de to Ringsted-fløje hver henholdsvis 10 og 9 mål. Efter en pausestilling på 16-10 i gæsternes favør sluttede kampen 38-31, og dermed skal SUS nu håbe på Himmelev på torsdag, og så selv mande sig op mod Odense HF på udebane kl. 16.50 på lørdag i Odense Idrætshal. Bedste SUS-spillere i søndags var stregspiller Anders Bebe og gennembryderen Rasmus Petersen, som scorede henholdsvis 8 og 6 mål. Niels Hansen og Jacob Lindemann scorede hver 5, Mads Rydal 3, samt Simon Elsborg og Jeppe Kok Hansen hver 2 mål. Tilbage til forsiden |