Herre ynglingene vandt påskestævnet i Holland Langfredag morgen kl. 05.45 mødtes 39 forventningsfulde og klatøjede SUS-spillere samt seks ledere ved Ullerslevhallerne for at påbegynde årets udlandstur for klubbens junior- og ynglingehold. Påsketuren foregik for femte år i træk, og må derfor siges at være blevet en tradition. Turen til Holland blev lidt langtrukken, idet bussen først nåede Franeker i det nordvestlige Holland kl. 18.00. Aftenen gik med at blive indlogeret og derefter var der et lille velkomstarrangement i hallen. Lørdag blev der spillet håndbold fra kl. 08.30 til 18.00, og dagen bragte en del SUS-sejre. Senere var der en mindre jubilæumsfest, da Jupiter Cup i Franeker nu har eksisteret i 10 år. Søndag, Påskedag, stod den igen på håndbold. Flere af SUS-holdene havde muligheder for at hjemtage pokaler. Til sidst tabte dame junior og dame ynglinge knebent og kom dermed ikke i semifinalen. Til gengæld nåede herre ynglingeholdet helt til tops og fik en flot pokal for sejren i finalen og dermed stævnevinder. Efter præmieoverrækkelsen blev der festet til den lyse morgen på det lokale diskotek, Don Pedro. Turen tilbage til Danmark foregik derfor mest med lukkede øjne. Spillerne og lederne var hjemme igen kl. 18.00 2. påskedag, og alle glæder sig allerede til næste års tur. Billeder fra turen er taget af Mette Jensen: |