Næsten 100 SUS'ere på
tur
I april tager børnespillerne til stævne i Vojens og junior/ynglingene til Holland Efter sæsonen er der i SUS Håndbold skabt tradition i ungdomsafdelingen for deltagelse i et stævne som afslutning på en forhåbentlig god sæson. Sådan bliver det også i år. I weekenden den 15. og 16. april drager 42 lilleput- og puslingespillere sammen med 8 ledere til et stævne i Vojens. SUS stiller med to lilleputhold, et puslinge pige og to puslinge drenge hold ved stævne, der tæller hold fra hele landet. For fjerde år i træk tager klubbens juniorer og ynglinge udenlands i påsken. For tredje år i træk gælder det en tur til Holland - med afrejse tidligt langfredag og med hjemkomst 2. påskedag om aftenen. 47 spillere og ledere er tilmeldt Hollandsturen, hvor hovedpunktet bliver deltagelsen i et stort, nyt stævne i byen Aalsmeer, blot 15 kilometer fra Amsterdam. Ved »Showbizz City Cup«, der tæller hold fra flere lande, deltager SUS med et dame og herre junior hold samt et dame og herre ynglinge hold. Alle hold skal spille 4 kampe om lørdagen, og om søndagen er der finalekampe. Lørdag aften er der stor diskoteksfest i byen. Desuden får alle stævnedeltagerne mulighed for en sightseeing-tur til Amsterdam, inden det atter går hjem til Danmark. Til begge ture er der økonomisk støtte fra SUS Håndbold og Kloakken.Tilbage til forsiden |