Hej sus Vinter har nået det store land mod syd. Vi har ned til 5 grader om natten og op til 20 grader om dagen. Det regner lidt, dog ikke nok. Bønderne hernede er heller aldrig tilfredse. Vi har sået det meste af vores raps. Nu er vi i gang med at så lupin. Derefter er det hvede, rug og byg. I alt 650 Ha. Jeg var kommet til at sige at det kunne være sjovt at spille australsk fodbold, bare for at holde mig lidt i gang. Jeg har været til træning 2 gange, dog uden at træne ret meget pga. min dårlige hæl. Det sjoveste er dog det sociale på den lokale pub efter træning. Klubben lægger 80 km herfra i Crarow. Da de manglede spillere på andetholdet blev jeg spurgt om jeg ville spille. Det kan man jo ikke sige nej til. Modstanderen var Dongrra, på udebane. Deres hjemmebane er kun 110 km fra Eneabba og 150 fra Crarow. Jeg hoppede ind i vores Nissan Patrol og kørte derop. Jeg havde regnet med at være reserve men blev smidt lige ind i spillet da vi ikke var spillere nok. Jeg blev virkelig kastet for løverne. Der spilles på en oval bane med mål som i rugby. Det minder meget om rugby, man laver dog ikke klynge. Spillet minder mest om et slagsmål i Rolfhallen en fredag aften. Der er stort set ikke nogle regler. Man må sparke til den ovale bold eller støde den. Når bolden er på jorden må man sparke til den. Man scorer ved at sparke bolden imellem nogle pæle der står i hver ende. Når man så kommer i kontakt med den ukontrollerede bold, kan man være sikker på at der hænger 100 kg på ryggen af en, inden du har tænkt på at slippe den. De flæsker en "big time." Midt i kampen begyndte vandet at vælte ned i lårfede stråler. Alt i alt en stor oplevelse. Til jer der havde spillet på kampen, kan jeg oplyse at vi tabte 94 -13. Hilsen fra down under Michael |