87 børn prøvede håndbold i efterårsferien

Børneudvalget i SUS Håndbold afholdt "stor børnehavedag" for 12. gang i træk i efterårsferien, og ikke mindre end 87 børn fra kommunens institutioner havde taget imod indbydelsen i år.

- Vi startede friske og veloplagte kl. 8.45, hvor fire spillere fra hhv. u14 piger og drenge og u16 piger og drenge, i alt 16 ungdomsspillere plus de voksne Lykke, Denise, Christina, Eva og undertegnede, fortæller Anne Mette Juncher fra SUS Håndbolds bestyrelse.

Herefter blev alle hjælpere tildelt en bane, så begge haller var brugt til det yderste: Tonserbane, fangebane, kaste/gribe, skydebane, motorikbane, stafet, balance og til sidst en hoppe/løbe-bane.

Cirka kl. 09.30 dukkede 87 børn op sammen med deres pædagoger. De blev velkommen og startede med en frisk gang opvarmning. Efter opvarmning gik alle ud på banerne, og der blev kastet, løbet, hoppet, rullet, kravlet og gået med ærteposer til den helt store guldmedaljer.

Efter fem kvarter rundt på banerne afsluttedes der med at samle hele flokken igen og lavede fælles udstrækning, hvorefter alle børn fik en lille pose med et æble, en pakke rosiner, en brikjuice og en refleks.

Så var der kun oprydning tilbage, så imens et par børnehaver sad og nød deres madpakker, blev alle tingene pakket til side, og kl. 11.45 var hallerne ryddet.

Skulle der være nogle børn, som har fået lyst til at give sig i kast med minihåndbold, så er der træning i SUS Håndbold for de 4-6 årige (årgang 2002-2003-2004) hver onsdag i Ullerslev Kultur- og Idrætscenter fra 16.30-17.30. 
Yderligere oplysninger om minihåndbold - kontakt: Allan: 61653129, Liselotte: 65353247

Her en række billeder fra den vellykkede "børnehavedag", taget af SUS Håndbolds formand, René Dyrehauge.

























Tilbage til forsiden