Badminton
Lørdag den 15. maj 2004 blev der spillet klubmesterskaber i badminton i SUS Håndbold. Fra kl. 9 lørdag morgen blev der droppet*, clearet*, svedt og ikke mindst slået smashes* til den helt store guldmedalje - eller i Helle Riget og Klaus Rydals tilfælde pokal. For efter godt 30 badmintonkampe på 3 timer og 5 kampe til hver af de 12 deltagende doublespar kunne der kåres både vindere og tabere. Efter en finalekamp hvor Michael Hedeager og Søren Schrøder mødte Helle Riget og Klaus Rydal, kunne sidstnævnte par fortjent kåres som klubmestre 2004. I kampene om sidstepladsen var der også spænding til det sidste og efter en hård fight måtte Pia Hansen og Linda Kristensen se sig besejret, og dermed henvist til sidstepladsen, af sidste års indehavere af den lidet flatterende placering Christina Hedeager og Janni Køie. Den hyggelige dag i hallen sluttede med sandwicher, øl, sodavand og klubbens ordinære generalforsamling. * Badmintonudtryk for henholdsvis et kort slag fra baglinie til net, et langt slag fra baglinie til baglinie og et hårdt nedadgående slag. |