SUS fik
fornem børnehåndbold-hæder
På Fyns Håndbold Forbunds årsmøde mandag den 7. maj fik SUS Håndbold
ikke alene FHF's hæder som "Årets Børnehåndboldklub på
Fyn", men også samme titel for hele landet blev tildelt af
Dansk Håndbold Forbunds repræsentant ved mødet.
Det er først tredje gang, at denne landsdækkende hæder tildeles
en forening under Dansk Håndbold Forbund, og derfor udtrykker
formanden for SUS Håndbold, Torben Nielsen, naturligvis stor glæde
ved denne store påskønnelse af børneidrætten i klubben:
- Vi har arbejdet meget intenst med børneidrætten, naturligvis
primært fordi vi har deltaget i DIF-projektet "Et godt idrætsmiljø
for børn", hvor vi fik certifikatet overrakt som den første
danske håndboldklub for et par måneder siden. Derigennem har vi fået
nedfældet en børnepolitik i klubben og blandt andet også
etableret et børneudvalg og fået formaliseret forældresamarbejdet.
Men i DHF's begrundelse for udvælgelsen af SUS Håndbold som "Årets
danske børnhåndboldklub 2001" hed det videre ved overrækkelsen,
at SUS Håndbolds mange øvrige aktiviteter vidner om et engageret
arbejdet med børnene. Her blev blandt andet fremhævet
fastelavnsarrangement, juleafslutning og afslutningsfester med
spisning for børnene, deltagelse i stævner i hele landet, samt
voksne og erfarne trænere og ledere til alle børnehold.
Foruden diplom fulgte fra Dansk Håndbold Forbund et gavekort fra
Tress Sport & Leg på køb af rekvisitter for 1.600 kroner.
Fra Fyns Håndbold Forbund var der også diplom samt en check på
1.000 kroner i forbindelse med udnævnelsen til "Årets Børnehåndboldklub
på Fyn 2001".
Det er i øvrigt anden gang, at SUS Håndbold får denne fynske
titel. Første gang var i 1992, hvor titlen blev indstiftet af Fyns
Håndbold Forbund.
En
glad SUS-sportchef, Sonja Hedeager, sammen med formanden for
FHF's børnehåndboldudvalg, Inge Thorup, der foretog udnævnelsen
af SUS Håndbold til "Årets børnehåndboldklub 2001 på
Fyn". |
|
|
Der var
blomster Sonja Hedeager fra medlem af DHF's børneudvalg,
Carsten Bang, da SUS Håndbold blev udnævnt til "Årets
børnehåndboldklub 2001 i Danmark". |
I
forbindelse med udnævnelsen af SUS Håndbold på Fyns Håndbold
Forbunds årsmøde mandag den 7. maj i Vissenbjerg fik klubben
af Tress Sport og Leg overrakt rekvisitter til en værdi af
1600 kroner. Firmaets konsulent Steen Johansen viser her nogle
af herligheder frem for SUS-sportschefen og de knap 200
deltagere ved mødet. |
|
|
Dagen
efter kåringen, tirsdag den 8. maj, var alle SUS-trænere
samlet til møde i Ullerslevhallen for at tilrettelægge den
kommende sæson. Til venstre ses formanden Torben Nielsen med
diplomet. |
Tilbage
til forsiden
|
|