Tre hold i eliterækken Udover herre ynglingene i øst-divisionen er SUS også flot repræsenteret i elite-rækken - med dame ynglinge, herre junior og drengene Sidste år havde SUS Håndbold fire hold i elite-rækken, og da sæsonen var omme endte de meget flotte placeringer. Herre ynglingene blev fynsmestre som nr. 1 i elite A, dame ynglinge og herre junior nr. to, og drengene nr. tre. Som bekendt har herre ynglingene kvalificeret sig til øst-divisionen til næste sæson, som det første ungdomshold i SUS nogen sinde. Men også de øvrige hold får mulighed for at forsvare de flotte placeringer i elite-rækken, der er den højstrangende række under Fyns Håndbold Forbund. Således spiller både dame ynglinge, herre junior og drengene igen til vinter i elite-rækken. Det er blevet en kendsgerning efter afviklingen af kvalifikationskampene til øst-divisionen for junior og ynglingene, hvor Fyn blev flot repræsenteret i alle rækker. Kun få af de tilmeldte hold nåede ikke i divisionen og placeres dermed sammen med de øvrige tilmeldte elitehold i elite-rækken - uden afvikling af kvalifikationskampe. Indtil jul spiller alle hold i elite-rækken, hvorefter de respektive rækker deles i to halvdele - i elite A og elite B. Sidste sæson lykkedes det for alle fire SUS-hold at slutte i den bedste halvdel og dermed spille i elite A efter jul. Tilmeldingen af de øvrige børne- og ungdomshold finder sted senere på sommeren. |